Slynger og vikler Der er 66 produkter.

At bære sin baby er noget af det bedste du kan gøre for at give dit barn den bedste start på livet.

Der er SÅ mange fordele, men nogle af de helt store er:

  • Det styrker tilknytningen mellem bærer og barn
  • Oxytocin til dig og baby
  • En baby der sover bedre
  • En baby der græder mindre
  • Frie hænder til de større børn

Hos Abeunger finder du et stort udvalg af ergonomisk korrekt udstyr til at bære din baby - og dit større barn.

Stort udvalg af strækvikler, fastvikler, ringslynger, bæreseler og tilbehør

Der er mange muligheder når det kommer til at bærer sin baby, og hvilket redskab skal du vælge?

Læs videre nederst på siden, eller læs videre over på Abeungers blog, hvor der er hjælp at hente. Og du er selvfølgelig også altid velkommen til at spørge på chatten. Her sidder jeg, uddannet slyngevejleder Anja, klar til at svare på alle dine spørgsmål.

Underkategorier

Strækvikler

Find din nye strækvikle lige her!

En strækvikle er det oplagte bæreredskab til din lille nyfødte baby. Især hvis det samtidig er dit første bæreredskab.

En strækvikle er nemlig både meget behagelig at have på og så den kan bindes før du putter baby i.

Traditionel strækvikle eller Caboo?

Der findes 2 hovedtyper indenfor strækvikler.

Den traditionelle strækvikle der er et langt stykke jerseystof på ca. 5 m.

Viklen bindes rundt om bæreren og ender med at have 3 lag over baby. Det er i disse 3 lag baby skal sættes. Og når du har prøvet det et par gange ( gerne med hjælp fra enten en slyngevejleder, Youtube eller bekendte der har prøvet det før) så går det nemt og hurtigt at få baby sat godt i strækviklen.

Der findes også en ny type - det er en mellemting mellem en bæresele og en strækvikle. Det er den der hedder Caboo.

Caboo strækviklen tages hurtigt på som en t-shirt over hovedet, og så er de 3 lag allerede klar til at sætte baby i.

Fastvikler

Det mest alsidige bæreredskab: Det egner sig specielt godt til nyfødte og endda for tidlig fødte børn, da viklen støtter godt omkring barnet, hvilket er især vigtigt ved de helt små babyer. Fastviklen egner sig også godt til de større og tungere børn, da viklen beholder sin blødhed og fasthed ved den øgede belastning.

Med en fastvikle kan barnet bæres mave mod mave, på hoften eller på ryggen. Alle ergonomisk korrekte bindinger er mulige.

Kig forbi vores slynge-FAQ, hvor du får svar på mange slyngespørgsmål.

Ringslynger

Ringslyngen er hurtigt taget af og på og er rigtig god til de lidt kortere ture. Ringslyngen justeres ved hjælp af to ringe og kan bruges både på maven, hoften og på ryggen.

Alle vores ringslynger består af diagonalelastisk viklestof som kan smyge sig dejligt omkring dig og barnet. Ringene er syet fast således at stoffet ikke rynkes eller foldes ("gathered/fanned" skulder). Dette gør, at slyngen kan sprede sig godt over hele skulderen og fordele vægten rigtigt. Det tillader en drejet trådning af slyngen, som giver en mere lige hovedkant.

Ringslyngen tillader en rigtig god stilling for barnets ben og hofter og kan bruges fra fødslen af - også til præmature børn - og til barnet ikke vil bæres mere.

Hvis du er interesseret i en prematur ringslynge fra Storchenwiege, kontakt os via kontaktformularen.

I vores slynge-FAQ får du svar på de vigtigste spørgsmål omkring brugen af slynger og vikler.

Bæreseler

Med en bæresele kan du nemt og hurtigt komme igang med at slynge. Valg mellem MeiTai, vikletai eller en klik-bæresele.

Kig forbi vores slynge-FAQ og få svar på dine slynge-spørgsmål!

Slyngetilbehør

Diverse tilbehør, som gør livet med en slynge endnu sjovere!

Pr. side
Viser 1 - 9 af 66 varer

Hvad skal jeg vælge når jeg vil bære mit barn?

Et sprøgsmål der ofte stilles, når nye forældre skal vælge bæreredskab for første gang er naturligvis - hvad skal jeg vælge. Hvad er nemt? og hvad er det bedste for mit barn.

lad mig først gøre det klart - Alle bæreredskaber du finder på Abeungers webshop er ergonomisk korrekte og du kan derfor være sikker på at det er både sundt og godt for din baby at bruge det - uanset og det er en slynge, vikle eller bæresele.

Jeg vil her komme med en kort gennemgang af de forskellige typer af bæreredskaber du finder hos Abeunger.

Strækvikle

Strækviklen. Det er et af de bæreredskaber de fleste kender. En strækvikle er samtidig også det bæreredskab de fleste starter ud med.

Og det forstår jeg godt. Strækviklen er dejlig blød - så helt perfekt til en nyfødt, og samtidig kan den bindes inden baby kommer i. Hvilket for mange gør den meget mere overskuelig.

Men hvad er en strækvikle?

En strækvikle er helt basalt bare et langt stykke vævet stof, på omkring 5,2 m, hvor der er stræk i. Stækviklen bindes så rundt om bærerens krop nogle gang - og vupti så har man et bæreredskab tilden lille baby.

Du binder den sådan her:

Strækviklen er bedst til den lille baby. Mange strækvikler er godkendt op til 10-15 kg, men er i realiteten ikke behagelige for bæreren efter barnet vejer over 7-9 kg. Dog afhængig af strækviklen og bærerens binding.

Fastvikle

Fastviklen er nok det mest alsidige og holdbare bæreredskab der findes.

Den minder rigtig meget om strækviklen, bare uden stræk.

Dog er der faktisk kæmpe stor forskel i anvendeligheden af de 2 redskaber.

Fastviklen kan bruges til den lille baby og til det store barn. Den kan samme fastvikle kan bruges af forskellige voksne. Helt uden det skal indstilles. Det er altså smart.

Fastviklen kan bindes på et utal af måder - både foran, på hoften og på ryggen. Og den kan dermed tilpasses babys udvikling og lyst til at se ud på verden.

Samtidig kan fastviklen også bare bindes på 1 måde - foran, gennem hele bæreperioden. Der er nemlig ingen der siger det skal gøres mere svært end det behøver at være.

Der hvor fastviklen også adskiller sig fra strækviklen er at den skal bindes samtidig med at du holder din baby. Men det er slet ikke så vanskeligt, når man lige har gjort det et par gange:

Ringslyngen

Til de hurtige op.

Ringslyngen er faktisk en kort vikle hvor der er syet 2 slyngeringe på i den ene ende.

Ringslyngen er hurtig og nem og kan bruges både foran og på hoften. og med lidt øvelse, faktisk også på ryggen. Ringslyngen er derfor helt perfekt til de hurtige op og ned.

Med en ringslynge bærer man hele vægten på 1 skulder og derfor er den også bedst til de korte ture. Efter ca. 20 min begynder det at blive tungt i ryggen.

Det vigtigste for at få en god binding i ringslyngen handler om at få indstillet ringslyngen inden vi tager baby op. Det gør du sådan her:

Når ringslyngen er indstillet, er det både nemt og hurtigt at få sat baby korrekt i slyngen.

Ringslyngen kan du bruge fra nyfødt og indtil du ikke orker mere. Nogle ringslynger har en vægtgrænse på 15 kg.

Bæresele

Mange tror desværre at reglen om maks 20 min i bæresele gælder alle bæreseler.

Men det gør det IKKE. Heldigvis.

Så længe du vælger en bæresele der er ergonomisk korrekt - så kan du bære lige så længe du orker i den. (ergonomisk korrekt = støtte fra knæhase til knæhase og let buet ryg).

En bæresele er det nemmeste bæreredskab. Det er bare klik-klik og så er man afsted. Og man er sikker på at sædet bliver lavet rigtigt - hver gang.

Der findes lidt forskellige typer af bæreseler: Traditionelle bæreseler, traditionelle bæreseler der kan indstilles i panelet, Half-buckle bæreseler, Mei tai og vikle tai seler.

De 2 sidste typer er egentlig en mellem ting mellem bæreselen og viklen. En mei tai og vikle tai er nemllig et panel med 4 lange stropper der bindes.

Der er stor forskel på hvornår du kan bruge de enkelte bæreseler - her må du læse videre under de enkelte. Fælles for dem alle er dog at de kan bruges til bæring på front og på ryg. Enkelte også på hoften.

Der er ingen af bæreselerne der kan bruges til bæring front, med baby der vender ud mod verden.

Når du tager din bæresele på første gang er der mange der opdager at det er noget udfordrende at få spændt det spænde der sidder på ryggen (altså når du bærer front). Der er endda nogle der opgiver bæreselen, fordi de ikke føler de kan tage bæreselen på selv. Men der findes et trik. Og det er faktisk super nemt at spænde spændet - når man lige ved hvad man skal gøre:

Du kan læse videre om bæreudstyr, slynger vikler og babybæring på bloggen under slyngeviden.